Logo Aarhushavnerundfart.dk
MENU

Events

Oplev Skanderborg Sø

  • Idylliske Skanderborg Sø

    Velkommen ombord på M/S Dagmar, som besejler Skanderborg i Det midtjyske Søhøjland hver sommer fra maj til september. Skipper og resten af besætningen vil tage dig med på en rundtur på én af Danmarks smukkeste søer, hvor der altid er masser af aktiviteter på og omkring søen. Det bliver en sejltur med spændende fortællinger krydret med anekdoter. Undervejs bliver der også tid til en historie eller to om det, der er hændt på søen og i Skanderborg gennem tiden.

    Det er en ca. 80 minutter sejltur præget af smukke grønne omgivelser. Du kan vælge at stå af undervejs ved et af stoppene for at gå på opdagelse eller blive ombord på båden og slappe af. Medens der sejles roligt rundt i de flotte omgivelser, kan du nyde en kold drink eller kaffe som købes i baren.

    dagmar på skanderborg sø
  • En tur rundt om Skanderborg

    Sejlturen med M/S Dagmar har enkelte stop undervejs og du har naturligvis lov til at stoppe op for derefter at tage den næste rundtur på samme billet. Det er en super god måde at udforske Skanderborgs turistattraktioner. Der er aktiviteter og spisesteder for enhver – store som små.

    Turen starter ved byparken, hvor Kafé K og kulturhuset finder sted og videre til det første stop ved byens Marina og Restaurant Sølyst. Derefter sejler Dagmar videre til Vestermølle, hvor du finder kværnrummet med historiske udstillinger og meget mere. Turens tredje stop er ved Vandrehjemmet og her kan du gå på opdagelse i Frihedsmuseet eller vente til turens fjerde stop, som finder sted ved Skanderborghus, der er bedre kendt som byens smukke parkanlæg ved Søbadet.

    Turen er skræddersyet og en fantastisk mulighed for at gå på opdagelse.

    Dagmar på vandet med personer ombord